BG Rådgivning

Organisationsudvikling • Ledelsesrådgivning • Personlig udvikling

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Email Udskriv PDF
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Nanoteknologi satte fokus på anerkendende kultur


Den akademiske verden er præget af en høj grad af faglig konkurrence og kritisk undersøgelse af kollegaers forskningsresultater. Dette kan medføre en hård kollegial tone, hvor kontakt og samarbejde ofte søges med fagfæller fra andre universiteter eller industrien frem for kollegaen i lokalet ved siden af. Det påvirker selvsagt kulturen på en arbejdsplads.

På Institut for Nanoteknologi ønskede ledelsen at arbejde med denne problemstilling. I første omgang gennemførte jeg et tretimers oplæg om anerkendende ledelse og kommunikation på et lederseminar. Indholdet var blandt andet om principperne i den anerkendende tilgang, lederens rolle, hvad skaber kulturen på en arbejdsplads og øvelser i at give et kritisk budskab på en anerkendende måde.

En måneds tid senere gennemførte jeg et heldagsseminar for administrationen på instituttet med samme temaer men med bedre tid til dialog og øvelser. Sidst, men ikke mindst, gennemførte jeg oplægget for den udvidede ledergruppe (sektionsledere og forskningsgruppeledere). Efter hvert af de tre oplæg har der været god feedback om emnets relevans og den form, som emnet blev adresseret i i forhold til målgruppen. Specielt blev de mange øvelser og den efterfølgende dialog fremhævet som en styrke.

Det er min klare opfattelse, at de tre oplæg har sat temaet om en anerkendende kultur på dagsordnen, og der er skabt en fælles referenceramme blandt ledere og nøglepersoner på Instituttet. Det er en god forudsætning for det videre arbejde.

Læs mere om hvordan du kan arbejde med anerkendende kultur.